imagefp4Kontakt os:

 

 

 

 

Læs op

Log på

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Bliv frivillig i projekt netværk

netværk2

Støt udsatte børn og unge og vær med til at starte netværksgrupper op

Anbragte børn og unge i Danmark er udsatte og føler sig ofte ensomme og anderledes, fordi de ikke bor hjemme hos deres mor og far som andre børn. Ofte har de været udsat for traumatiske oplevelser, der gør at deres livsbetingelser er sværere.

Projekt Netværket har indgået et samarbejde med Tønder Kommune om at starte 3 netværksgrupper op. En børnegruppe, en ungegruppe og en voksengruppe. Formålet er at styrke deres fællesskabsfølelse, at give dem en forståelse af, de ikke er alene i deres situation og at møde nye venner, der er i samme båd.

Som frivillig vil du blive koblet på en (eller flere) af grupperne og mødes fast med gruppen i 2 timer hver 14. dag enten eftermiddag eller aften sammen med en projektleder. Det er vigtigt, at du kan se dig selv som en del af netværksgruppen i helst 2 år, da børnene/de unge ikke skal opleve for mange skift i de tilknyttede voksne. Grupperne mødes i Skærbæk.

Du kan læse mere om Projekt Netværket på www.projekt-netvaerket.dk eller på Facebook.

Hvis du er interesseret og vil høre mere så kontakt Stine E. Valentin på se@bhd.dk eller på tlf. 22731050. Du er også meget velkommen til at dukke op til opstartsmøde den 24. oktober kl. 17.00 til 19.30 på adressen Tøndervej 45 i Skærbæk, hvor vi vil fortælle meget mere om projektet, og du kan møde nogle af de børn/unge, det handler om.

Vi lover dig, at du vil få din indsats tifoldigt igen ved at se den glæde, du giver børnene/de unge!